Klinik Lysglimtet - Nordlysmassage, Coaching, Akupressur, Klangmassage
 
 
 
 
 
 
 
 










Nordlys Klassisk Massage:
 
Nordlysmassage er en balancerende helkropsmassage, hvor alle dele af kroppen masseres lige meget. Du skal vælge Nordlys massage, hvis du har lyst til at styrke din kropsbevidsthed og for at få en god sammenhængende helhedsoplevelse.

Massagen går dybt men er samtidig behagelig uden at være overfladisk.
Varighed: 90 min. inkl. samtale
 
 
Nordlys Afspændingsmassage:
 
Udgangspunktet er en helkropsmassage, men vi kan aftale, at bestemte dele af kroppen får større opmærksomhed, så massagen tilpasses præcist efter dit behov. Hvis du har brug for at slappe af og falde dybt ind i dig selv, skal du vælge Nordlys Afspændingsmassage.

Den er rolig som et mildt havs bølger, præget af lange glidende strøg som samler din krop og beroliger dit sind.
Varighed: 60 min. inkl. samtale
 
 
Kvik- Op Massage:
 
Har du brug for at vække dine energiressourcer og gøre dig klar til at handle og præstere? Kvik-Op Massage er specielt god for sportsfolk, før det går løs, eller når du står overfor at skulle præstere noget ekstraordinært- psykisk eller fysisk.

Kvik-Op Massage er god, når du i forvejen er i harmoni med dig selv, men ønsker at optimere dine præstationer.
Kom stærk og gå stærkere.
Varighed: 60 min. inkl. samtale
 
 
Temamassage:
 
Ben, ryg, hoved, arme, forside vægtet efter dine behov og ønsker. Du skal vælge temamassage,  hvis du har lyst til at få bestemte dele af din krop masseret særligt grundigt.

Måske har du specielt mange spændinger i bestemte kropsområder, eller der kan være mere psykologiske eller udviklingsmæssige grunde til at udvælge bestemte områder.
Varighed: 60 min. inkl. samtale
 
 
Klangmassage:
 
Klangmassage virker som et redskab til healing. Kroppens energisystem bliver afbalanceret og negative følelser kan sættes fri. Dermed bliver der skabt adgang til, at kroppens naturlige helbredelsesevne kan aktiveres.
Kroppen indeholder alle informationer om vores fysiske og psykiske tilstand. Den er samtidig den største sladrehank og lyver aldrig. Lytter vi til vores krop, ja så får vi nøglen til vores eget personlige selvhelbredende system.
Varighed: 60 min. inkl. samtale
 
Meget virkende overfor stresstilstande, tinnitus, fordøjelsesproblemer, uroligt sind, psykiske problemtilstande m.m.
 
 
Akupressur:
 
Akupressur har vist sig at være effektiv behandling ved en lang række lidelser og kan anvendes sideløbende med anden behandling.
Ved akupressurbehandling  påvirker behandleren bestemte akupunkturpunkter med fingre og hænder. Der anvendes ikke nåle.
 
Tennisalbue, tinnitus, museskader, skuldersmerter, rygsmerter, nakkesmerter, smerte i hofte og knæ, hovedpine og migræne, ansigts-kæbe og tandsmerter, allergi og bihuleproblemer, fordøjelsesproblemer, menstuationssmerter, overgangsaldersymptomer, astma, brystsmerter, beroligende behandling og behandling af søvnforstyrrelser.
 
Behandlingen består af påvirkning af forskellige akupunkturpunkter, som erfaringsmæssigt er velegnet til den tilstand som behandles. En sådan akupunkturrecept består oftest af mellem 10 og 20 punkter, som behandles.
Behandleren bedømmer, hvordan dit energisystem arbejder i de enkelte punkter og vælger en dyb, løsende stimulation eller en energigivende vibration.
Akupressurbehandlingen kan gives specifikt for det problem, du ønsker hjælp med, eller det kan kobineres med andre behandlinger, f.eks. massage og klangmassage.
Varighed: fra 45 min. til 90 min. inkl. samtale
 

Triggerpunkt massage

Triggerpunkt massage er en fantastisk effektiv metode til smertelindring og spændingsforløsning.
Terapeuten bruger sit kendskab til kroppens net af triggerpunkter til med tryk at forløse smerter andre steder i kroppen.
Et triggerpunkt er et udløsningspunkt, som befinder sig et andet sted end der, hvor man normalt selv oplever at have smerte eller spænding.

Triggerpunkterne behandles med et særligt massagetryk, som giver en kortvarig smerte i punktet, men derefter en befriende lindring i det smertefulde eller spændte område.
Triggerpunkt massage integreres ofte i andre nordlysbehandlinger.
Varighed: fra 30 min. til 120 min. inkl. samtale


Ayurvedisk Helkropsmassage

Dyb livgivende og afspændende massage i indisk stil med masser af varm olie.
Den Ayurvediske helkropsmassage består af lange rolige strøg, der omfatter hele kroppen, kombineret med cupping, som er en speciel, let klappende massage.

Kombinationen skaber en tilstand af afslappet parathed og hen mod slutningen får du en særlig ansigtsmassage.
Varighed; 90 min. inkl. samtale


Jobmassage

Hvis du har brug for en hurtig og effektiv afspænding og stressforløsning midt i en travl arbejdsdag.
Jobmassagen er fleksibel og tilpasses de praktiske forhold. Den kan foregå liggende eller siddende.

Slip dit stress og sig farvel til spændte skuldre, stiv nakke og ondt i ryggen.
Varighed: 30 min. til 45 min. inkl. samtale


Coaching 
Underteksten er under under udarbejdelse. Kommer snart.
Ring evt. for oplysninger og aftale på 24275214








Sted:
 
Islevdalvej 214
2610 Rødovre
 
 
 

 
 +45 24 27 52 14
 
SiteBuilder drevet af  Vistaprint
MapQuest vilkår og betingelser Kort/Kørselsbeskrivelser er kun information. Brugeren bærer alt risiko. MapQuest, Vistaprint, og deres leverandører kan ikke gøres ansvarlige for indhold, veje forhold eller hastighed.